 |
HVAD ER DET EGENTLIGT VI GØR? |
|
Hvordan?
Når vi konceptudvikler sammen med vores kunder, innoverer vi altid brugercentreret. Det gør vi for at opnå den nødvendige indsigt i, hvordan de mennesker, der agerer i det pågældende praksisfelt, tænker og agerer. Vi afdækker brugernes og/eller medarbejdernes behov, både erkendte og uerkendte, hvorved det sikres, at det færdigudviklede produkt modsvarer disse. At arbejde brugercentreret betyder ikke kun, at produktet tilpasses aftagerne, men også at den idérigdom og innovationsevne, som brugerne besidder, udnyttes.
For at få det optimale output ud af bruger- og medarbejdercentrerede innovationsprocesser arbejder vi i iterative bevægelser, hvor vi hele tiden skifter imellem at zoome ind på brugernes/medarbejdernes førstehåndsoplevelser og zoome ud i helikopterperspektiv, hvor helheder træder frem.
Bæredygtighed
Alle, der har samarbejdet med konsulenter, har en sund skepsis i forhold til, hvorvidt der opnås resultater med tyngde og forankring i organisationen. Med rette! Vi afviger signifikant fra andre konsulenthuse ved at fralægge os ekspertrollen og i stedet puste liv til den allerede eksisterende innovationskraft, der lever i enhver organisation.
Innovation rimer på relation!
Vi tror ikke på innovative individer, men på innovation som noget, der gøres i interaktion mellem mennesker. Det vil sige, at med de rette metoder, rammer og sociale relationer kan alle mennesker innovere og i samarbejde udgøre en skabende kraft. Vi viser jer, hvordan I med Positive Deviants tilgangen kan betragte jeres organisation i et nyt perspektiv ved at zoome ind på de steder, (dvs. de afdelinger, sociale relationer m.m.) hvor tingene fungerer dynamisk og succesfuldt. Ved netop at rette fokus på de situationer og relationer, som positivt skiller sig ud, er der taget hul på en konstruktiv og respektfuld indgang til udvikling.
|
|
Ikke-bæredygtig innovation
.png)
En traditionel konsulenttilgang. Konsulenten gennemtrumfer sin løsning, og tager sin "værktøjskasse" med sig efter endt opgave. Organisationen efterlades med et indtryk af, at de nu har modtaget en løsning, som de ikke har taget del i at skabe.
Bæredygtig innovation

En bæredygtig konsulenttilgang. Vi mener, at problem og løsning har samme DNA, og at organisationens medarbejdere samt ledere derfor skal involveres kontinuerligt gennem hele projektforløbet. Projektmæssig bæredygtighed opnås først, når organisationen kan genkende egne tanker og forslag i selve løsningen, og har opnået innovative kompetencer til at løse fremtidige udfordringer på egen hånd.
|